Step 159

Study

     

Salmernes 125

1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.

2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :

3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

Salmernes 126

1 (Sang til Festrejserne.) Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende;

2 da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"

3 HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.

4 Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!

5 De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang;

6 de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.

Salmernes 127

1 (Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

2 Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

3 Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

4 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

Salmernes 128

1 (Sang til Festrejserne.) Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje!

2 Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel!

3 Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord.

4 Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.

5 HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage

6 og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!

Salmernes 129

1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel

2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

Salmernes 130

1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til

2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?

4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.

5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,

6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.

8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,

Salmernes 131

1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.

2 Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN.

3 Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid!