³⁴ De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

³⁵ med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

³⁶ deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

³⁷ til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

³⁸ de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

³⁹ de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

⁴⁰ Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

⁴¹ han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

⁴² deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

⁴³ Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

⁴⁴ dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

⁴⁵ han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

⁴⁶ han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

⁴⁷ Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

⁴⁸ Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

¹ Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

² Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

³ og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

⁴ I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

⁵ de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

⁶ men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

⁷ og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

⁸ Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

⁹ Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

¹⁰ De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

¹¹ fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

¹² Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

¹³ men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

¹⁴ førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

¹⁵ Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

¹⁶ Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

¹⁷ De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

¹⁸ de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

¹⁹ men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

²⁰ sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

²¹ Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

²² og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

²³ De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

²⁴ blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

²⁵ han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

²⁶ mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

²⁷ de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

²⁸ men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

²⁹ skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

³⁰ og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

³¹ Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

³² ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

³³ Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

³⁴ til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

³⁵ Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

³⁶ der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

³⁷ tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

³⁸ Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.