⁵ Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

⁶ Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

⁷ Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

⁸ fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

⁹ Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

¹⁰ jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

¹¹ i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

¹² De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

¹³ Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

¹⁴ Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

¹⁵ lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

¹⁶ Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

¹⁷ dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

¹⁸ kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

¹⁹ Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

²⁰ Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

²¹ de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

²² Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

²³ lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

²⁴ Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

²⁵ deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

²⁶ Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

²⁷ Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

²⁸ lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

²⁹ Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

³⁰ Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

³¹ det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

³² Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

³³ Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

³⁴ Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

³⁵ thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

³⁶ hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

¹ (Til Sangmesteren. Af David. Lehazkir.) Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

² Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

³ lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!"

⁴ Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!"

⁵ Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE!

¹ HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

² Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

³ red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

⁴ Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

⁵ thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

⁶ fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

⁷ For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

⁸ min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

⁹ Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

¹⁰ thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

¹¹ "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

¹² Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

¹³ lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

¹⁴ Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

¹⁵ min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

¹⁶ Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.