¹ Men da Bileam så, at HERRENS Hu stod til at velsigne Israel, gik han ikke som de forrige Gange hen for at søge Varsler, men vendte sig mod Ørkenen

² og Bileam så op og fik Øje på Israel; som lå lejret Stamme for Stamme. Da kom Guds Ånd over ham,

³ og han fremsatte sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger Manden, hvis Øje er lukket,

⁴ så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:

⁵ Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel!

⁶ Som Dale, der strækker sig vidt, som Haver langs med en Flod, som Aloetræer, HERREN har plantet, som Cedre ved Vandets Bred.

⁷ Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn fåt rigelig Væde. Mægtigere end Agagerdets Konge, og ophøjet er dets kongedømme.

⁸ Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn; det opæder de Folkeslag der står det imod, søndrer deres Ben og knuser deres Lænder

⁹ Det lægger sig, hviler som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig forbander!

¹⁰ Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog Hænderne sammen; og Balak sagde til Bileam: "For at forbande mine Fjender bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange!

¹¹ Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig Løn, men mon har HERREN unddraget dig den!"

¹² Men Bileam sagde til Balak: "sagde jeg ikke allerede til Sendebudene, du sendte mig:

¹³ Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, kan jeg ikke være ulydig mod HERREN og gøre noget som helst af egen Vilje; hvad HERREN siger, vil jeg sige!

¹⁴ Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide, hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage."

¹⁵ Derpå fremsatte han sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger Manden, hvis Øje er lukket,

¹⁶ så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:

¹⁷ Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Sterne opgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser Moabs Tindinger og alle Setsønnernes Isse.

¹⁸ Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne går til Grunde, Israel udfolder sin Magt,

¹⁹ og Jakob kuer sine Fjender.

²⁰ Men da han så Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det første af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!

²¹ Og da han så Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er din Bolig, din Rede bygget på Klippen.

²² Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor længe? Assur skal føre dig bort!

²³ Derpå fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, når Gud lader det ske!

²⁴ Der kommer Skibe fra Kittæernes Kyst; de kuer Assur, de kuer Eber men også han er viet til Undergang!

²⁵ Så drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik også bort.

¹ Israeliterne slog sig derpå ned i Sjitim. Men Folket begyndte at bedrive Hor med de moabitiske Kvinder;

² og da de indbød Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket deraf og tilbad deres Guder.

³ Og Israel holdt til med Bål Peor; derover blussede HERRENs Vrede op mod Israel,

⁴ og HERREN sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhoveder sammen og hæng dem op for HERREN under åben Himmel, for at HERRENs Vrede må vige fra Israel!"

⁵ Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver af eder skal slå dem af sine Mænd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!"

⁶ Og se, en af Israeliterne kom og førte en midjanitisk Kvinde hen til sine Landsmænd lige for Øjnene af Moses og hele Israeliternes Menighed, medens de stod og græd ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

⁷ Da nu Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, så det, trådte han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd,

⁸ fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede dem begge, både den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne.

⁹ Men Tallet på dem, Plagen havde kostet Livet, løb op til 24000.

¹⁰ Da talede HERREN således til Moses:

¹¹ Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israeliterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, så at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidkærhed.

¹² Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!

¹³ Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og skaffede Israeliterne Soning."

¹⁴ Den dræbte Israelit, han, der dræbtes sammenmed den midjanitiske kvinde, hed Zimri, Salus Søn, og var Øverste for et Fædrenehus blandt Simeoniterne;

¹⁵ og den dræbte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datter af Zur, der var Stammehøvding for et Fædrenehus blandt Midjaniterne,

¹⁶ HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

¹⁷ "Fald over Midjaniterne og slå dem;

¹⁸ thi de faldt over eder med de Rænker, de spandt imod eder i den Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske Høvdings Datter, deres Landsmandinde, der dræbtes, den Dag Plagen brød løs for Peors Skyld."

¹ Efter denne Plage talede HERREN til Moses og Eleazar, Præsten Arons Søn, og sagde:

² "Hold Mandtal over hele Israeliternes Menighed fra Tyveårsalderen og opefter, Fædrenehus for Fædrenehus, alle våbenføre Mænd i Israel!"

³ Da mønstrede Moses og Præsten Eleazar dem på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko

⁴ fra Tyveårsalderen og opefter, som HERREN havde pålagt Moses. Og Israeliterne, som var udvandret fra Ægypten, var følgende:

⁵ Ruben, Israels førstefødte; Rubens Sønner: Fra Hanok stammer Hanokiternes Slægt, fra Pallu Palluiternes Slægt,

⁶ fra Hezron Hezroniternes Slægt og fra Karmi Karmiternes Slægt.

⁷ Det var Rubeniternes Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 43730.

⁸ Pallus Søn var Eliab;

⁹ Eliabs Sønner: Nemuel, Datan og Abiram; det var den Datan og den Abiram, Menighedens udvalgte, som satte sig op imod Moses og Aron sammen med Koras Tilhængere, da de satte sig op imod HERREN;

¹⁰ og Jorden åbnede sit Gab og slugte dem sammen med Kora, da hans Tilhængere omkom, idet Ilden fortærede de 250 Mænd, og de blev et Tegn til Advarsel.

¹¹ Men Koras Sønner omkom ikke.

¹² Simeons Sønners Slægter var følgende: Fra Nemuel stammer Nemueliternes Slægt, fra Jamin Jaminiternes Slægt, fra Jakin Jakiniternes Slægt,

¹³ fra Zera Zeraiternes Slægt og fra Sjaul Sjauliternes Slægt.

¹⁴ Det var Simeoniternes Slægter, 22200.

¹⁵ Gads Sønners Slægter var følgende: Fra Zefon stammer Zefoniternes Slægt, fra Haggi Haggiternes Slægt, fra Sjuni Sjuniternes Slægt,

¹⁶ fra Ozni Ozniternes Slægt, fra Eti Eriternes Slægt,

¹⁷ fra Arod Aroditernes Slægt og fra Ar'eli Ar'eliternes Slægt.

¹⁸ Det var Gads Sønners Slægter, de af dem, som mønstredes, 40500.

¹⁹ Judas Sønner var Er og Onan. men Er og Onan døde i Kana'ans Land.

²⁰ Judas Sønners Slægter var følgende: Fra Sjela sammer Sjelaniternes Slægt, fra Perez Pereziternes Slægt og fra Zera Zeraiternes Slægt;

²¹ Perezs Sønner: Fra Hezron stammer Heztoniternes Slægt og fra Hamul Hamuliternes Slægt.

²² Det var Judas Slægter, de af dem, som mønstredes, 76500.

²³ Issakars Sønners Slægter var følgende: Fra Tola stammer Tolaiternes Slægt, fra Pua Puniternes Slægt;

²⁴ fra Jasjub Jasjubiternes Slægt og fra Sjimron Sjimroniternes Slægt.

²⁵ Det var Issakars Slægter, de af dem, som mønstredes, 64 300.

²⁶ Zebulons Sønners Slægter var følgende: Fra Sered stammer Serediternes Slægt, fra Elon Eloniternes Slægt og fra Jale'el Jale'eliternes Slægt.

²⁷ Det var Zebuloniternes Slægter, de af dem, som mønstredes, 60 508

²⁸ Josefs Sønners Slægter var følgende: Manasse og Efraim;

²⁹ Manasses Sønner: Fra Makir stammer Makiriternes Slægt; Makir avlede Gilead, fra Gilead stammer Gijeaditernes Slægt;

³⁰ Gileads Sønner var følgende: Fra Abiezer stammer Abiezriternes Slægt, fra Helek Helekiternes Slægt,

³¹ fra Asriel Asrieliternes Slægt, fra Sjekem Sjekemiternes Slægt,

³² fra Sjemida Sjemidaiternes Slægt og fra Hefer Heferiternes Slægt;

³³ men Zelofhad, Hefers Søn, havde ingen Sønner, kun Døtre; Zelofhads Døtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.

³⁴ Det var Manasses Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 52700.