97
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.


