¹⁷ Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

¹⁸ Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

¹⁹ da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

²⁰ står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

²¹ Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

²² HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

²³ han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

¹ Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

² møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

³ Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

⁴ i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

⁵ Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

⁶ Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

⁷ Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

⁸ "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

⁹ da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

¹⁰ Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

¹¹ Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

¹ Syng HERREN en ny sang, syng for HERREN, al jorden,

² syng for HERREN og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag,

³ kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!

⁴ Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;

⁵ thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

⁶ For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom.

⁷ Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,

⁸ giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde,

⁹ tilbed HERREN i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden!

¹⁰ Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene."

¹¹ Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,

¹² Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer

¹³ for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.

¹ HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande!

² Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte;

³ Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.

⁴ Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv;

⁵ Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;

⁶ Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed.

⁷ Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham.

⁸ Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, HERRE!

⁹ Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder!

¹⁰ I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd;

¹¹ over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet.

¹² I retfærdige, glæd jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn!

¹ (En Salme.) Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm.

² Sin Frelse har HERREN gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne;

³ han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.