¹ (Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

² Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

³ led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

⁴ Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela.

⁵ Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

⁶ Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

⁷ Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

⁸ Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.

¹ (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

² ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

³ Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

⁴ Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.

⁵ Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

⁶ ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

⁷ Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

⁸ stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.

⁹ Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

¹⁰ Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

¹¹ Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

¹² Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

¹ (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

² (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

³ thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

⁴ Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

⁵ Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

⁶ når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

⁷ thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

⁸ Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

⁹ Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

¹⁰ gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

¹¹ Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

¹ (Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

² skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

³ der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

⁴ for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

⁵ Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

⁶ De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

⁷ Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

⁸ han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

⁹ alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

¹⁰ de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!