¹ Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,

² men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.

³ Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

⁴ De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.

⁵ Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.

⁶ Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.

¹ Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

² Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

³ "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

⁴ Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

⁵ Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

⁶ "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

⁷ Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

⁸ Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

⁹ med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

¹⁰ Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

¹¹ tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

¹² Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

¹ (En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! mange er de, som rejser sig mod mig,

² mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

³ Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.

⁴ Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela.

⁵ Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.

⁶ Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

⁷ Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

⁸ Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.

¹ (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

² Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela.

³ Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.

⁴ Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela.

⁵ Bring rette Ofre og stol på HERREN!

⁶ Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!

⁷ HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.

⁸ I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.

¹ (Til sangmesteren. El-hannehilot. En salme af David.) HERRE, lytt til mit Ord og agt på mit suk,

² lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

³ Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

⁴ Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

⁵ for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,

⁶ tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

⁷ Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.