⁵² Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"

⁵³ Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.

⁵⁴ Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.

⁵⁵ Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.

⁵⁶ Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.

⁵⁷ Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.

⁵⁸ dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig."

⁵⁹ Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.

⁶⁰ Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"

⁶¹ Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?

⁶² Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?

⁶³ Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.

⁶⁴ Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.

⁶⁵ Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."

⁶⁶ Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.

⁶⁷ Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"

⁶⁸ Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord;

⁶⁹ og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."

⁷⁰ Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"

⁷¹ Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.

¹ Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.

² Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.

³ Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.

⁴ Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"

⁵ Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.

⁶ Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.

⁷ Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.

⁸ Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."

⁹ Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.

¹⁰ Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.

¹¹ Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"

¹² Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."

¹³ Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

¹⁴ Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.

¹⁵ Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"

¹⁶ Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.

¹⁷ Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.

¹⁸ Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.

¹⁹ Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"

²⁰ Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"

²¹ Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.

²² Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.

²³ Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?

²⁴ Dømmer ikke efter Skinnet, men Dømmer en retfærdig Dom!"

²⁵ Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?

²⁶ Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?

²⁷ Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."

²⁸ Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.

²⁹ Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."

³⁰ De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.

³¹ Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"

³² Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.

³³ Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.

³⁴ I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."

³⁵ Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?

³⁶ Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"

³⁷ Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!

³⁸ Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"

³⁹ Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.

⁴⁰ Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."

⁴¹ Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?

⁴² Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"

⁴³ Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.

⁴⁴ Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.

⁴⁵ Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"

⁴⁶ Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."

⁴⁷ Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?

⁴⁸ Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?

⁴⁹ Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."

⁵⁰ Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:

⁵¹ "Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"

⁵² De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."

⁵³ Og de gik hver til sit Hus.

¹ Men Jesus gik til Oliebjerget.

² og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

³ Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.

⁴ Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning.

⁵ Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?"

⁶ Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden.

⁷ Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!"

⁸ Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.

⁹ Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.

¹⁰ Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?, "

¹¹ Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"

¹² Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."

¹³ Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt."

¹⁴ Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.

¹⁵ I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.

¹⁶ Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.

¹⁷ Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.

¹⁸ Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig."

¹⁹ Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader."

²⁰ Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.