¹⁰ Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

¹¹ de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

¹² de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.

¹³ Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.

¹⁴ Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.

¹⁵ Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "HERRENs højre øver Vælde,

¹⁶ HERRENs højre er løftet, HERRENs højre øver Vælde!"

¹⁷ Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger.

¹⁸ HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.

¹⁹ Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN!

²⁰ Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind.

²¹ Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

²² Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.

²³ Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.

²⁴ Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den!

²⁵ Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!

²⁶ Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!

²⁷ HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!

²⁸ Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!

²⁹ Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

¹ Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.

² Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.

³ de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.

⁴ Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

⁵ O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

⁶ Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

⁷ Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.

⁸ Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

⁹ Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.

¹⁰ Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

¹¹ Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

¹² Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

¹³ Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

¹⁴ Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

¹⁵ Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

¹⁶ I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

¹⁷ Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

¹⁸ Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

¹⁹ Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

²⁰ Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

²¹ Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

²² Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

²³ Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

²⁴ Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

²⁵ I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

²⁶ Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

²⁷ Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.

²⁸ Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

²⁹ Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!

³⁰ Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.

³¹ Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

³² Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

³³ Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

³⁴ Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

³⁵ Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

³⁶ Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

³⁷ Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

³⁸ Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

³⁹ Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

⁴⁰ Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!