¹ (Til sangmesteren. En salme af David. En sang.) Lovsang tilkommer dig på Zion, o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;

² alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.

³ Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.

⁴ Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

⁵ Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,

⁶ du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,

⁷ du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,

⁸ så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

⁹ Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,

¹⁰ du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.

¹¹ Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;

¹² de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;

¹³ Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!

¹ (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

² lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

³ sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

⁴ al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela.

⁵ Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

⁶ Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

⁷ Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

⁸ I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

⁹ han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

¹⁰ Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

¹¹ i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,

¹² lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

¹³ Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

¹⁴ dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

¹⁵ Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela.

¹⁶ Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

¹⁷ Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

¹⁸ Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

¹⁹ visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

²⁰ Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

¹ (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme. En sang.) Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os - Sela -

² for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk.

³ Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;

⁴ Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela.

⁵ Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!

⁶ Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os,

⁷ Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham!

¹ (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

² som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.

³ Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.

⁴ Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,